Gammel elevdag 2017

Lørdag den 29. april åbnede vi dørene til gammel elevdag på Eisbjerghus. Denne dag fik alle tidligere elever og ansatte mulighed for at hilse på både kammerater fra efterskolen og deres tidligere lærere/kollegaer. Det var også en mulighed for at se, hvordan den ’gamle’ efterskole ser ud i dag.

Vi er meget glade for, at vi i år for første gang kunne byde velkommen til 20-års jubilarer på Eisbjerghus. Det var også dejligt, at en del 10-års jubilarer besøgte os. Det er en stor fornøjelse, når vi sammen kan genopleve ånden fra Eis-tiden og dele de mange fantastiske oplevelser med hinanden.

Arrangementet i lørdags begyndte med middag for den skolens seneste årgang, 2015/16, og kl. 14 stødte de øvrige årgange til. Her blev værelserne åbnet, så man kunne få lov at kigge inden for på sit gamle værelse. Derefter blev der serveret kaffe og kage i spisesalen, hvor snakken gik lystigt og historier fra ’gamle dage’ fik de helt store smil og grin frem.

Efter kaffen mødtes alle tidligere elever i foredragssalen, hvor Forstanderen bød velkommen og talte om sammenhængen mellem de forskellige årgange, sammen sang vi nogle af de gode, gamle sange, og Kåre fortalte lidt om skolens udvikling gennem tiden. Afslutningsvis blev 10- og 20-års jubilarerne fotograferet under det gamle egetræ og spiste herefter middag sammen i spisesalen.

En stor tak til alle deltagere for at gøre dagen fantastisk. Vi glæder os allerede til at se jer igen.

Besøg os!

Du er altid velkommen til at komme, få en snak og mærke stemningen.

Læs mere

Tilmeld dig nu!

Hvis du allerede ved, at det skal være os, kan du tilmelde dig her.

Tilmelding