Tidligere elever.jpg

Mød tidligere elever

"Eisbjerghus Internationale Efterskole - vores efterskole"

"At gå på efterskole er en stor gave, og det beriger som menneske", sagt af en tidligere efterskoleforældre.

Det er vi helt enige i, og derfor mener vi at vores tidligere elever og forældre er dem der bedst kan fortælle om os. Her kan du se en film med udsagn fra en gruppe af vores tidligere elever.

 


Nicklas Bertram Olesen

Kommer fra Odense og går i 9. klasse. Han har været på udveksling i Indien. 
Han fortæller her om at gå på Eisbjerghus Internationale Efterskole.

"Jeg er blevet mere moden"

Fællesskabet på efterskolen er noget helt særligt. Det er nærmest en familiefølelse, synes jeg, hvor man nu har venner i hele Danmark. Udadtil har jeg nok tidligere virket lidt ’fremme i skoene’, fordi jeg havde kammerater, som var ældre end mig., men jeg har manglet en selvstændighed – og det føler jeg, at jeg har fået her, da jeg er blevet mere moden.

Derudover er det fedt at have fået nogle faglige udfordringer, som jeg også har manglet før, og her gælder det om at følge med, ellers kommer man hurtigt til at mangle noget. Samtidig er det virkelig fedt, at man altid kan få hjælp til lektier enten fra sin egen lærer eller en af de andre.

"Meget federe med IT"

Jeg er især blevet meget bedre til det skriftlige, end jeg var før. Og så har jeg virkelig rykket i matematik. Jeg kan rigtig godt lide, at al undervisningen foregår med IT – det er meget federe; jeg bliver i hvert fald meget mere engageret, når det hele ikke er blyant og papir.

Jeg er vildt glad for at have spansk og skal også fortsætte med det på gymnasiet. Det er superfedt at kunne, og så er det sådan et smukt sprog.

"Udvekslingen var helt ubeskrivelig"

Der er mange ting, som er med til at gøre Eisbjerghus Internationale Efterskole til noget særligt – udvekslingen er en af dem. Indien var et stort kulturchok, men helt ubeskriveligt spændende.

Min værtsfamilie var helt fantastisk og tog mig ind som sit eget barn i de ti dage. Inderne er generelt rigtig rare og overvældende gæstfrie.
Turen har lært mig, at man ikke skal have fordomme overfor folk, man ikke kender, og at ’tag det som en oplevelse’ er en indstilling, man kommer langt med.

"Jeg var solgt"

Jeg har spillet ishockey på eliteplan og spillet amerikansk fodbold tidligere, men jeg ville hellere den her type efterskole frem for noget med sport, fordi engelsk er mit yndlingsfag. Da jeg kom på besøg, blev jeg taget rigtig godt imod – og så det der med IT i undervisningen… Jeg var bare solgt fra starten.

"Foden under eget bord"

Næste år skal jeg på marketingslinjen på handelsgymnasiet i Odense. Det er blandt andet noget med innovation og psykologi. Jeg drømmer om at være iværksætter og har faktisk allerede gang i noget med et rejsebureau sammen med et par kammerater. Så jeg skal nok få brug for det med at være god til sprog.

Besøg os!

Du er altid velkommen til at komme, få en snak og mærke stemningen.

Læs mere

Tilmeld dig nu!

Hvis du allerede ved, at det skal være os, kan du tilmelde dig her.

Tilmelding