Som ung har man i dag rigtig mange muligheder efter 9. klasse. Man kan starte direkte på en erhvervsuddannelse, man kan starte i gymnasiet eller man kan starte på EUX eller HF.
Man kan også vælge at tage 10. klasse, hvis man er usikker på, hvad man vil, eller ikke føler sig klar til en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse. Det kan man bl.a. gøre på en efterskole – og det valg giver god mening for mange.
Mange unge vælger at søge ind på en 10. klasse efter 9. klasse, fordi de ønsker at blive mere afklarede om job og uddannelse. Det kan også være fordi de ikke føler sig klar til at tage springet direkte til en ungdomsuddannelse, men har brug for et år mere til at modne sig personligt.
Mange ønsker også en pause fra det traditionelle uddannelsessystem, og her er 10. klasse på en efterskole en oplagt mulighed, fordi efterskolerne ofte definerer skolegang og faglighed anderledes end 10. klasse på en traditionel folkeskole.
På efterskole er der i højere grad mulighed for at fordybe sig i praktiske, kreative eller musiske fag og ikke mindst udvikle sine personlige og sociale kompetencer og udvide sin horisont, så man er bedre rustet til en ungdomsuddannelse efterfølgende.
Generelt har efterskoler en helt særlig evne til at ruste unge til voksenlivet – uanset om opholdet tages i 9. eller 10. klasse.
Når man spørger ”hvorfor tage på efterskole” er svaret ofte, at efterskoler giver mange unikke oplevelser og nye fællesskaber, som for mange bliver det afgørende skridt mod at føle sig moden og klar til at starte på en ungdomsuddannelse – hvad end målet er gymnasiet, en erhvervsuddannelse eller noget helt tredje.
Et efterskoleophold på Eisbjerghus byder på mere end et almindeligt skoleår. Det er en rejse, hvor du lærer at stå på egne ben, og hvor du både får styrket dine faglige, sociale og personlige kompetencer.
Vi er nemlig en international efterskole, som har et stærkt globalt perspektiv. Hos os har du mulighed for at opleve verden og komme på udveksling i lande som Japan, Chile, Kina, Sydkorea og ikke mindst vores Joker-destination som varierer fra år til år. Du har selvfølgelig også mulighed for at fordybe dig i alt fra sport til musik, gaming, film og filosofi.
Lyder det som noget for dig? Book gerne et besøg, og hør mere om vores fantastiske efterskole. Vi glæder os til at se dig på Eisbjerghus Efterskole!
Besøg os enten ved at aftale en personlig rundvisning med elever og efterfølgende snak med en medarbejder på 6442 3840, eller tilmeld jer en af de planlagte besøgsdage for at se skolen sammen med andre interesserede.