Noget af det som vores tidligere elever har været særligt glade for på Eisbjerghus Internationale Efterskole, er det fede fællesskab, som hvert år opstår blandt alle elever og lærere.
Et trygt fællesskab er med til at danne de bedste rammer for personlig udvikling. Så snart du bliver elev på Eis, indgår du i et forpligtende fællesskab, hvor nøgleord som åbenhed, imødekommenhed, hjælpsomhed og gensidig respekt er centrale begreber – som gælder for både elever og skolens medarbejdere.
Vi er alle EIS’ere, som vi plejer at sige.
Et godt læringsmiljø er karakteriseret ved indbydende omgivelser, selvvirksomhed og arbejdsglæde.
Vi opøver elevernes evne til – selvstændigt og refleksivt – at forholde sig til deres omverden ved at fremme interkulturel kompetence: det vil sige evnen til at arbejde sammen med nogen, der er forskellig fra os selv – nationalt, socialt, kulturelt og sprogligt.
Besøg os enten ved at aftale en personlig rundvisning med elever og efterfølgende snak med en medarbejder på 6442 3840, eller tilmeld jer en af de planlagte besøgsdage for at se skolen sammen med andre interesserede.
I begyndelsen af hvert skoleår har vi en introuge fyldt med sjove aktiviteter, hvor eleverne bliver rystet sammen – både på værelset, i kontaktgruppen, i klassen og på skolen som helhed.
Noget af det vi gør for at styrke relationerne mellem klassetrinene er, at både 9. og 10. klasseseleverne mixes på kryds og tværs på værelserne og på gangene. Stemningen på skolen er noget helt specielt, og der går ikke længe før eleverne føler sig tilpas i deres nye midlertidige hjem.