7 dage tilbage til næste besøgsdag! - meld dig til her!
Få svar på de ofte stillede spørgsmål lige her
Velkommen til vores FAQ-sektion for forældre på Eisbjerghus Efterskole. Her har vi samlet de mest stillede spørgsmål og svar for at gøre det nemmere for jer at få hurtige og klare informationer om jeres barns skolegang hos os. Vi håber, at denne ressource vil hjælpe med at besvare eventuelle spørgsmål, I måtte have, og gøre jeres oplevelse som forældre til elever på Eisbjerghus så problemfri som muligt.
Tryk på knappen nedenunder og skriv til os i dag eller scroll videre for at se vores FAQ.
FAQ
Henvendelse efter kl. 16
Kontakt: Vagtlærer
Vagttel. ring/sms: 24635119
Drejer det sig om en elev?
Henvend dig til kontaktlæreren
Pengesager og praktiske spørgsmål
Kontakt: Skolen
Tel: 64423840 (hverdage kl. 8 – 14)
Mail: kontor@eisbjerghus.dk
Overordnede og undervisningsmæssige emner
Kontakt vores hovedtel. – du bliver stillet om
Tel: 64423840 (hverdage kl. 8 – 14)
Mail: eisbjerghus@eisbjerghus.dk
Skema og alle nødvendige dokumenter kan findes her.
OBS! Eleverne må først forlade skolen kl. 15:30 på hjemrejsedagen – og skal være tilbage på skolen mellem kl. 19:00 og 21:00 på udrejsedagen.
Nej, det gælder for alle elever at de først må forlade skolen kl. 15:30 om fredagen. Hvis vi først siger ja til en enkelt, så står vi hurtigt med en halvtom skole fredag eftermiddag. Derfor, kære forældre, vent med at hente jeres børn til fredag efter kl. 15:30.
Elevtøjet kan du betale via den konto som du indbetaler skolepenge til. Der er et unikt kontonummer knyttet til hver elev – derfor er det nemt for os at se hvem der har indbetalt. Alternativt kan eleverne betale tøjet kontant på kontoret.
Ja, danske statsborgere og børn af danske statsborgere kan søge elevstøtte fra staten. Ansøgningen sker via et udvidet ansøgningsskema, som vi sender til jer.
En typisk dag er fyldt op med undervisning, motion, måltider – og det fede efterskoleliv! Se en dag på EIS
Nej, vi har ganske almindelige elever i 9. og 10. klasse, og vi møder dem på det niveau de er på rent fagligt. Vore elever er dog generelt interesseret i at lære nyt, motiverede for at lave lektier – og så er de nysgerrige på verden der omgiver os.
Eleverne bor flere på et værelse, så der er desværre grænser for hvad der er plads til – men der er plads til hygge! Download og print huskelisten
Hjemve er normalt. Det ved vi. Og det er noget, vi er forberedt på.
Alle elever har en kontaktlærer, der følger dem tæt gennem hele skoleåret. Det er ikke en titel på et stykke papir. Det er en voksen, der kender dit barn, mærker når noget er på vej, og handler på det. Allerede fra skolestartens første dage arbejder vi målrettet med at skabe trygge relationer på tværs af klasser og årgange, så ingen starter alene.
Vores erfaring er, at de fleste elever finder fodfæste hurtigt, fordi fællesskabet er aktivt og inkluderende fra dag 1. Men oplever dit barn alligevel en tung periode, sørger vi for, at det fanges tidligt. Vi kontakter dig som forælder, og vi finder en vej frem sammen.
Vi arbejder aktivt med det sociale fra den allerførste dag. Ikke som et enkelt temamodul, men som en løbende del af hverdagen.
Fællesskab er et stort tema allerede i introperioden, og der arbejdes bevidst med inklusion og sociale spilleregler fra starten. I kontaktgruppemøderne følger vi op på, hvordan den enkelte har det, og eleverne er selv med til at definere, hvad det vil sige at have det godt her. Hver uge samles vi desuden i et fast fællesskabsmodul, hvor vi skaber et fælles sprog om det, der kan være svært.
Vi tror på, at tryghed ikke opstår af sig selv. Den skabes. Dag efter dag.
Det kræver ikke, at dit barn er fagligt stærkt fra start. Det kræver lyst til at deltage.
Mange elever oplever noget overraskende på EIS: at de pludselig har ro til at gå i skole. At de er i en klasse, hvor det at tage faglighed seriøst er noget man er fælles om. Det er i det samspil, mellem elever og lærere, at faglig selvtillid opstår, og resultater følger med.
Vi tilbyder Cambridge IGCSE, som er en internationalt anerkendt eksamen der stiller høje krav og åbner dørene til ungdomsuddannelser i Danmark og udlandet. Eleverne får lektiehjælp, og fagene giver pludselig mening i en større sammenhæng.
Et år på EIS er ikke en pause fra uddannelsen. Det er en del af den.
Nej. Og det er et vigtigt nej.
Den internationale profil handler om udsyn og selvtillid, ikke om at have flydende engelsk fra dag 1. Sproget opbygges gradvist og naturligt, fordi eleverne lever med det i hverdagen. De møder internationale gæster, rejser til andre lande og bruger engelsk som et redskab, ikke som en præstationstest.
Vi tager alle nysgerrige unge imod. Ikke kun dem, der allerede taler flydende. Tværtimod er det ofte dem, der er lidt usikre på sproget, der vokser allermest i løbet af året.
Vi har klare rammer for skærmbrug i løbet af dagen. Under undervisning og fællesaktiviteter er telefonen lagt væk, og vi prioriterer fysisk nærvær og rigtige samtaler frem for skærme.
Vi tror på, at de stærkeste fællesskaber opstår, når man er til stede for hinanden. Det er også en af grundene til, at mange forældre oplever, at deres barn vender hjem med stærkere sociale kompetencer og mere ro i sig selv.
Konkrete retningslinjer og tidspunkter for skærmbrug kan du læse mere om, eller vi kan gennemgå dem med dig, når du besøger os.
Weekenderne er aktive. Det er ikke en tom skole, der lukker fredag eftermiddag.
Der er altid voksne weekendvagter til stede, og der er planlagte aktiviteter, udflugter og fælles arrangementer. Noget er organiseret af skolen, noget planlægger eleverne selv. Begge dele er vigtige. Vi ser weekenden som en del af den pædagogiske hverdag, og eleverne lærer at tage ansvar for, at der er liv og fællesskab, også når undervisningsugen er slut.
Rejserne forberedes grundigt. Inden eleverne tager af sted, har de arbejdet med rejsemålet i undervisningen. De ved, hvad de går ind til. De ved, hvad en værtsfamilie er, og hvad det vil sige at bo privat hos nogen.
Under selve udvekslingen rejser eleverne altid med rejselærere fra EIS. Der er voksne til stede hele vejen. Vi har desuden tætte samarbejder med vores partnerskoler, der kender vores elever og tager imod dem med de rammer, de har brug for. Og sker der noget uforudset, har vi rutiner og kontakter til at håndtere det.
Skolepengene dækker undervisning, kost og logi samt linjefag. Udvekslingen er en merbetaling på 12.000 kr.
Så der er ingen overraskelser, der ændrer regnestykket.
Har du spørgsmål til det konkrete pris indhold, er du altid velkommen til at kontakte os, så gennemgår vi det punkt for punkt.
Mange familier ved ikke, at det er muligt at søge lokal efterskolestøtte. Afhængigt af din kommunes ordning kan du måske få tilskud til en del af egenbetalingen.
Du kan læse mere om mulighederne på vores side om lokal efterskolestøtte.
Al vores undervisning foregår på dansk, på nær sprogfagene og vores profilfag Global Citizenship og Global Perspectives.
Det betyder, at dit barn lærer og arbejder på sit modersmål i de fleste fag, mens engelsk, tysk, fransk og japansk undervises på målsproget. Den internationale profil mærkes i hverdagen, i fællesskabet og på rejserne, ikke i et krav om at følge hele skoledagen på et fremmedsprog.
Rikke: ”Anna havde svært ved at vælge en efterskole, fordi hun er meget musikalsk og kreativ, men hun følte sig ikke rigtigt hjemme på de 5-6 andre skoler, som vi kiggede på. Da hun søgte efter skoler med fokus på det internationale, fandt vi Eisbjerghus, og da vi besøgte skolen, kunne vi med det samme mærke på Anna, at stedet passede godt til hende. Eleverne på skolen var meget samme typer som Anna, og hun følte, at hun passede ind.”
Søren: ”Anna har tidligere været på udveksling med sin folkeskole, og vi har selv boet i udlandet i mange år, så vi ved, hvor meget man får ud af det. Desuden havde Anna brug for at blive udfordret fagligt, og det mente vi, at hun kunne blive her på Eisbjerghus.”
Rikke: ”Her har alle eleverne lyst til at lære noget, og det er ok at være dygtig. Når man kommer på efterskole i 9. klasse, betyder det faglige meget. Det er ikke bare et ’ekstra år’.”
Rikke: ”Anna var faktisk ikke så social førhen. Hun kan egentlig godt lide at være alene, og derfor var vi også lidt spændte på, hvordan hun ville klare det at komme på efterskole. Men hun gør ting her på skolen, som jeg ikke tror, at hun ville have gjort derhjemme. Eksempelvis har hun meldt sig til at være med i festudvalget.”
Søren: ”Det gode ved at komme på efterskole er blandt andet, at man ikke kender nogen i forvejen, og man bliver derfor nødt til at byde ind for at være med i det sociale liv. Og det er med til at udvikle de unge.”
Rikke: ”Selvfølgelig arrangerer skolen en masse ting, men det er også meget op til eleverne selv at få tingene til at ske, at udfylde rammerne. De skal selv tage noget initiativ. Det er rigtig godt for dem, og det udvikler dem meget.”
Søren: ”Anna har også lært rigtig meget af at skulle bo på værelse med nogle, som hun ikke kendte i forvejen.”
Rikke: ”Man udvikler tolerance og større rummelighed, når man f.eks. finder ud af, at man har et meget forskelligt syn på oprydning og den slags. De har da også selv klaret de forskellige udfordringer, som det har givet.”
Søren: ”Det er også meget positivt, at eleverne ikke er meget opdelt i 9. og 10. årgang.”
Rikke: ”Ja, sammenholdet mellem eleverne er meget flydende på tværs af klasser og hold.”
Søren: ”Vi har et rigtig godt indtryk af de små kontaktgrupper, hvor jeg tror, at de får snakket tingene godt igennem. Og de har hygget sig med kage og været på besøg hos deres kontaktlærer.”
Rikke: ”Det er også et godt eksempel på lærernes engagement. Anna har aldrig haft svært ved at motivere sig selv i skolen, men jeg kan alligevel mærke, at det betyder noget for hendes motivation, at forholdet til lærerne er mere ligeværdigt. Der bliver stillet krav til eleverne, og de får lov til at tage et stort ansvar.”
Søren: ”De bliver ikke behandlet som børn, men som unge mennesker.”
Rikke: ”Anna kan godt lide at være blandt de bedste i skolen. Her på Eisbjerghus kræver det mere af hende, end det gjorde i folkeskolen. Hun skal oppe sig mere, fordi der er flere dygtige elever. Skolen fokuserer meget på elevernes sprogundervisning. Den bedste måde at træne sprog på er jo netop ved at bruge sproget, når man f.eks. er ude at rejse. Anna har altid været god til engelsk, men forleden øvede jeg eksamensoplæg sammen med hende, og der blev jeg virkelig imponeret. Hun har rykket sig rigtig meget.”
Søren: ”Anna fortæller også, at de har nogle meget dygtige og engagerede lærere. Og de andre elever har alle lyst til at lære noget. Det betyder meget.”
Søren: ”Inden udvekslingen i Indien nåede Anna at være med Eisbjerghus i både Harzen, Tyrkiet og Bruxelles. Det var nogle rigtig gode ture, som var med til at forberede hende til udvekslingsrejsen.”
Rikke: ”I Indien boede eleverne dels hjemme hos de indiske elever, dels på en kostskole. Da Anna valgte, at hun gerne ville til Indien, var jeg først ret nervøs, men vi blev godt klædt på, og vi var faktisk trygge hele vejen.”
Søren: ”Eleverne vidste ikke så meget om, hvor de skulle hen, og de havde ikke etableret kontakt med eleverne i Indien på forhånd, og derfor vidste de heller ikke, hvem de skulle bo hos. Det var noget af en udfordring.”
Rikke: ”Ja, jeg kunne mærke på Anna, at netop det med at skulle tage alene med en fremmed elev i Indien hjem var meget udfordrende. Der skal man virkelig bare være åben! De bliver tvunget til at møde verden med tillid.”
Søren: ”Det har været mindst lige så hårdt og udfordrende for eleverne at være værter for udvekslingseleverne fra Indien.”
Rikke: ”Ja, det er meget krævende, fordi de skal være så meget på hele tiden. Alting er jo anderledes her i Danmark, og derfor skal de konstant være klar til at hjælpe og forklare.”
Søren: ”Det er helt sikkert, at de i udvekslingen får lov at prøve noget helt nyt og anderledes, og de har fået en masse indsigt.”
Rikke: ”Anna har fået nogle oplevelser, som vi ikke ville kunne give hende.”
Søren: ”Det har også været spændende for os derhjemme at have besøg fra Indien.”
Rikke: ”Og det har været mindst lige så spændende at se, hvordan de danske elever har påtaget sig rollen som værter.”
Søren: ”Vi kan mærke, at Anna nu er klar til at komme på gymnasiet. Både på det faglige niveau, men så sandelig også socialt. Hun har prøvet at begynde et helt nyt sted, og hun har fået skabt nogle nye venskaber.”
Rikke: ”Hun er blevet trænet i at træde ind i en ny verden med nye mennesker, og hun er blevet trænet i at skabe et nyt socialt liv. Hun er også blevet meget bedre til at organisere sig og tilrettelægge sin tid. Her på Eisbjerghus sker der hele tiden så meget, så hvis man vil nå det hele, bliver man nødt til at kunne planlægge og prioritere.”
Søren: ”Førhen skulle vi spørge, om hun nu havde husket at lave sine ting. Det klarer hun jo bare selv nu.”
