4 dage tilbage til næste besøgsdag! - meld dig til her!

Få pladser til næste skoleår - meld dig til i dag

Japan, Osaka

Japan, Osaka - 10. klasse

Vælg 10. klasse på Eisbjerghus Internationale Efterskole og tag på udveksling til et asiatisk land.

Kom og besøg os!

Tag til Japan med efterskolen

Har du en drøm om at besøge et asiatisk land og opleve deres kultur? Så kom med på udveksling til Japan, når du tager en 10. klasse på Eisbjerghus Internationale Efterskole. Det bliver en oplevelse for livet, du ikke vil være foruden.

Du bor hos en japansk familie

Japan er fantastisk på sin helt egen måde. Og du er så heldig at få muligheden for at komme helt under huden på den japanske kultur og opleve det fascinerende land, som har en lang historie bag sig. Tag med os til Osaka og bo hos vores skønne værtsfamilier. 

Du bliver indkvarteret hos en japansk familie, og går i skole på en af vores partnerskoler. I Japan samarbejder vi med Osaka YMCA International High School og Osaka YMCA International School.

Når du ikke går i skole, eller er sammen med værtsfamilien, har du fri til at opleve og udforske alt, hvad Japan har at byde på sammen med efterskolevennerne. Og vi kan love dig for, at I ikke kommer til at kede jer. Byen byder nemlig på et hav af oplevelser med noget for enhver smag.

Vi forbereder dig grundigt til mødet med japansk kultur

Udveksling er en stor oplevelse – og også en stor opgave. Derfor forbereder vi dig grundigt inden afrejse, så du får den bedst mulige oplevelse.

Det kan for nogle være en stor mundfuld at rejse til et land med en kultur, som er så meget anderledes, end hvad vi kender herhjemme fra. Men bare rolig, det hele skal nok gå. Inden du ser dig om, er du hurtigt faldet på plads hos din japanske familie, som glæder sig til at vise dig det bedste af Japan.

Vi lægger som sagt stor vægt på at forberede dig ordentligt til turen. Derfor har vi sammensat en fagpakke med særlig fokus på det praktiske og kulturelle. På den måde er du bedre rustet til mødet med japanerne.

Going Global er vores rejseforberedelse, hvor vi gennemgår alt det praktiske, som er rart at vide inden en lang rejse til den anden side af jorden. Her får du bl.a. solid og konkret viden om din destination. Læs mere her.

Global Perspectives er faget, der træner dine interkultu­relle kompetencer. Du bliver klogere på, hvad det vil sige at være medborger i det globale samfund. Vi sætter din egen viden i nye forståelsesrammer og kobler det nære med det fjerne og det kendte med det ukendte.

Fagligt og kulturelt arbejder vi lokalt, nationalt og globalt for at give dig forskellige perspektiver, så du rustes i, hvad din egen kultur står for i mødet med den japanske kultur. Læs mere her .

IGCSE English er det Internationale fag fra Cambridge University i England. Her får du en forsmag på, hvordan det er at studere og blive undervist på engelsk. Du får desuden et internationalt anerkendt certifikat, der beviser din evne til at tage eksamen på engelsk. Læs mere her.

International Class I vores 10. klasse IC kan du tage en række Cambridge eksamener, og du har muligheden for at få et IGCSE certifi­kat.

Japanerne kommer på besøg i Danmark

Udveksling er naturligvis gensidig, og derfor kommer japanerne også til Danmark for at lære om vores lille land i det kølige nord. De japanske udvekslingsstuderende indkvarteres hos danske værtsfamilier på Fyn, og kommer til at have sin gang på efterskolen. Du får til opgave at planlægge, hvad dine japanske venner skal opleve under deres besøg i Danmark. 

Om Osaka og vores partnere

Osaka ligger på hovedøen Honshu, og er med sine 2,872 mio. indbyggere den tredjestørste by i Japan efter Tokyo og Yokohama. Geografisk ligger Osaka ved Yodo flodens udmunding i Osaka Bugt midt i Kansai-regionen.

Byen er et spændende miks af det nye og det traditionelle, og er på denne måde et spejl af Japans stærke tendens til både at være traditionel og meget moderne på samme tid. Osaka er også kendt for sin madkultur.

Vores partnerskoler er kendt for deres kreative og engagerende undervisning og samtidig uddanne eleverne til at være verdensborgere i en globaliseret verden. Osaka YMCA International School er desuden WAS-certificeret, hvilket betyder, at mange elever med en international baggrund søger netop denne skole (WASC er en certificering, der primært bruges i det amerikanske skolesystem).

Besøg os!

Kom når det passer jer - eller book én af vores faste besøgsdage
Kom og besøg os!

Tilmeld dig gammel elevdag!

Udfyld formularen herunder og tilmeld dig gammel elevdag.

Kontakt os

Skriv til os ved hjælp af formularen neden under eller klik på linket for at få mere information om blandt andet vores åbningstider, vagttelefon osv.
Mere information omkring kontakt
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kom når det passer jer - eller book én af vores faste besøgsdage

Kommer I selv, bliver du og dine forældre vist rundt af eleverne. Efter rundvisningen kan I snakke med en medarbejder.
Læs mere om at besøge os her