Som elev på Eisbjerghus Internationale Efterskole bliver du en del af et unikt fællesskab, hvor I får jeres helt egen hverdag. Selvom hverdagen til dels er skemalagt, får du også masser af tid til at være dig selv sammen med vennerne.
Herunder kan du få et indblik i, hvordan en helt almindelig hverdag på Eisbjerghus ser ud.
En typisk dag på Eisbjerghus Internationale Efterskole
Vi giver os god tid om morgenen. Når du har ryddet op på værelset og kommet i tøjet, er det tid til at gå i spisesalen, hvor du får serveret en sund og nærende morgenmad kl. 7.15.
Her ser du først nyheder sammen med de andre. Resten af morgensamlingen skiftes lærerne til at lave. Der foregår ofte noget sjovt eller spændende. Vi slutter som regel af med en sang.
Dagens undervisning starter kl. 8.30. I løbet af formiddagen er der en pause på 25 minutter, hvor du kan få et formiddagsmåltid, som består af brød, frugt og noget at drikke.
Under frokosten hygger vi med varm mad. Det er også her, der bliver givet meddelelser og udleveret post.
Dagens anden undervisning fortsætter på fuld drøn frem til kl. 16.15. I løbet af modulet er der en eftermiddagspause.
Efter dagens undervisning har du tid til at hygge og være sammen med vennerne og nyde efterskolelivet
Her kan du med fordel lave dine lektioner - enten på værelset eller i et af klasselokalerne, hvis du skal arbejde sammen med nogen eller have hjælp af en lærer. Hvis du har brug for en pause til at koble af, er det oplagt at bruge dette lille frirum på det.
Vi samles om maden kl. 18, hvor der serveres kolde retter, som typisk består af brød, pålæg og grønt.
Sammen med din kontaktgruppe har I hver jeres ansvarsområde, som skal gøres rent hver aften.